Suzuki RGV 250 – Top end rebuild

Så er det vist på tide at komme igang med RGV´en igen….

Endelig er cylindrene kommet tilbage til DK, efter de har været en tur i England hos firmaet “TheTuningWorks”. Her har de fået ny overfladebehandling, også kaldet Nitrilcoating. Det er en kemisk proces der ikke længere udføres herhjemme, så nu må man til Holland eller England hvis man har en defekt aluminiumscylinder, øv! Det er en lidt kostbar affære, men der er ingen anden udvej hvis man er ejer af en RGV. Man kan simpelthen ikke købe nye cylindre længere, snøft!

Samtidig med de fine nye cylindre er der kommet nye originale Suzuki stempler i, samt powervalves er blevet renoverede så de kan klare en masse kilometer/omdrejninger igen.

Nå, jeg plejer egentlig at have det meste værktøj, men denne gang er jeg kommet til kort. Pludselig mangler jeg en momentnøgle der kan klare 27nm.!!! Endelig en undskyldning for at købe lidt nyt værktøj, men desværre også en hindring for ikke at få monteret topstykker. Og hvorfor er det lige at man ikke kan finde nogle ønsker til jul, men lige efter har man tusinde ting man kunne have ønsket sig 🙁

Det blev ikke til mere i denne omgang, men næste step bliver topstykker samt ny kobling… Stay tuned…

Ps. – hvis du undrer dig over der står Aprilia på motor, cylindre og topstykker, så skyldes det at Aprilia RS250 motoren er identisk med Suzuki RGV 250 motoren… 🙂

Nyrenoverede cylindre og powervalves.

Nyrenoverede cylindre og powervalves.

Cylinder klar til topstykke

Cylinder med nyt Originalt stempel installeret

Begge cylindre monteret og klar til topstykker.

Begge cylindre monteret og klar til topstykker.

Billede 28-12-2015 17.58.09

Det begynder så småt at lige en motor igen (skal nok skifte de spændebånd på karburatorer 🙂

 

retromotor

Skriv et svar